Sådan opsætter du et CO2-beriget plantet akvarium
I denne artikel giver vi dig en grundlæggende skabelon til at komme i gang med et CO2-beriget plantet akvarium.
Vi tager udgangspunkt i et par antagelser, og eventuelle afvigelser fra dem behandler vi efter selve hovedartiklen.
Antagelse #1: CO2-tilførslen sker primært via en gasflaske og med en timerstyret solenoide, der regulerer tidsplanen for gastilførslen.
Antagelse #2: Der er tale om et nyt CO2-anlæg uden fisk.
Antagelse #3: Gødskning sker ved regelmæssig dosering direkte i vandsøjlen.
Først en indkøbsliste. Noget af det nødvendige udstyr er et must, mens andet er valgfrit, som det fremgår.
Akvarium/stativ/skab.
Det er ret indlysende, men det er værd at bemærke, at akvarier med en kortere lodret afstand (højde) generelt er mere ergonomiske, når man skal vælge størrelse. Husk, at plantede akvarier kræver, at man går til den med hænderne. Det betyder, at du ofte skal have en hånd og arm (eller to) ned i akvariet. Høje akvarier er sværere at arbejde i, medmindre man har lange arme som akvarist. Dette bliver endnu mere afgørende, jo større akvariets volumen er. Akvariets opbygning bør være så ergonomisk som muligt i forhold til den mængde arbejde, det kræver at holde det frodigt og smukt. Beskæring, vandskift og rengøring bør gøres så let som muligt. Hvis man skal vælge mellem to akvarier med samme volumen, er det som regel en god idé at vælge det lavere frem for det højere – medmindre andre kriterier, som plads eller pris, vejer tungere. Overvejer man et akvarium indbygget i en reol eller lignende, skal adgangen til akvariets indre prioriteres højt.
Bundlag.
Stort set alle former for bundlag fungerer i et plantet akvarium – strandsand, grus, kattegrus eller dyrere »specialbundlag«. Der er ingen grund til at betale ublu priser for specielt plantebundlag. Akvarieplanter henter primært deres næring fra vandsøjlen, men også fra bundlaget. Det udelukker ikke brugen af specialbundlag, men hvis antagelse #3 holder stik, er der en økonomisk fordel ved at undgå dem. De fleste bundlag til plantede akvarier har én ting til fælles: De er lavet af en form for ler. Ler er et fremragende bundlag i ethvert akvarium, fordi ler adsorberer og binder giftstoffer og dermed hjælper med at holde vandkvaliteten oppe. Ler kan desuden optage næringsstoffer fra akvarievandet og videregive dem til planternes rødder. Denne særlige egenskab ved ler er altid en fordel, men ikke en nødvendighed. Billige lerprodukter er for eksempel kattegrus, Molar Clay, Akadama eller stort set alle andre bonsai-substrater fra planteskoler. Eksempler på dyre, næringsberigede (ler-)bundlag er ADA Aquasoil, Oliver Knott Naturesoil, Carribsea EcoComplete og Seachem Flourite. Lige så vigtigt som selve bundlaget er dets visuelle udtryk og følelse under fingrene. Ud over disse mærkevarer findes der en lang række »tilsætningsstoffer« til bundlag på markedet, som sælges til ublu priser som vigtige jordforbedringsmidler. Ingen af dem er nødvendige, og de fordele, de eventuelt måtte give, kan sagtens opnås langt billigere på anden vis.
Filter.
Vi forsøger generelt at følge »10X-reglen« så tæt som muligt. Det betyder, at de filtre og pumper, der bruges, tilsammen bør have en producentangivet gennemstrømning (omsætning) svarende til 10 gange akvariets volumen i timen. Et akvarium på 125 liter bør for eksempel have et filter, der er angivet til 1250 liter i timen. Ved første øjekast virker det i overkanten, men efterhånden som planterne vokser til, vil de have en tendens til at blokere gennemstrømningen mere og mere, hvilket kan gøre, at planterne sultes for CO2 og næring. Igen er dette en »tommelfingerregel«. En gennemstrømning på 6X eller 7X i timen kan også fungere, men 10X virker bedre. Enhver type filter kan bruges. Kanisterfiltre er et populært valg, men sumparrangementer og wet/dry-filtre er også fremragende muligheder.
Filtermedie.
Det er bedst ikke at gå overbord med mængden af filtermedie. Fylder filteret for meget med medie, strupes gennemstrømningen, og den er langt vigtigere end et stort overfladeareal på mediet. Undgå fosfatfjernere. Aktivt kul, zeolit, Purigen, bioballs, alfagrog og lignende kan bruges i moderate mængder. Fyld højst 50% af filterets kapacitet. Planter er filtre og gør det faktisk bedre end filtre. Det, planter ikke kan, er at skabe gennemstrømning eller fjerne detritus.
CO2-gasflaske.
Pub-flasker, CO2-brandslukker, Sodastream, Paintball, Engangsflaske eller cylindre fra en hvilken som helst industriel gasleverandør (som f.eks. det britiske BOC) fungerer alle sammen. Flaskerne er udstyret med en standardventil monteret på flaskens hals, som CO2-regulatoren kan tilsluttes. Specialflasker, som f.eks. paintball-flasker, kræver en adapter.
CO2-regulator.
CO2-regulatoren bør have to manometre. Det ene manometer på CO2-regulatoren viser flaskens resterende (tryk)indhold, mens det andet viser det tryk, der sendes ud til akvariet.
Nålventil.
Denne ventil giver fin kontrol over det gastryk, der sendes til akvariet.
Regulatorsolenoide.
Solenoiden, der sidder på regulatoren, gør det muligt at tænde og slukke for gassen automatisk. Den er valgfri, men løser mange problemer, når den bruges sammen med en timer. At skulle tænde og slukke for gassen manuelt hver dag er et ekstra arbejde, man bedst undgår ved at bruge solenoiden.
Timere.
Igen valgfrit udstyr, men stærkt anbefalet. Vi foreslår mindst to separate timere. Den ene timer tilsluttes regulatorsolenoiden (punkt 7), og den eller de andre timere kan bruges til lyset. Digitale timere er generelt bedre og mere pålidelige end analoge.
Slanger.
Undgå at bruge luftslanger til CO2. Brug kun slanger fremstillet af materialer, der specifikt er kompatible med CO2.
Bobletæller.
Endnu et stykke valgfrit udstyr, men meget nyttigt som visuel indikator for, hvor meget gas der tilføres akvariet.
Dropchecker.
Endnu et stykke valgfrit udstyr, som giver en nogenlunde nyttig visuel indikation af, hvor meget CO2 der er opløst i akvariet. Det kaldes en dropchecker, fordi pH-værdien i prøvevandet falder, efterhånden som der tilføres CO2 til akvariet. Enheden fyldes med vand og et par dråber af pH-indikatoren bromthymolblåt, så man kan »tjekke«, hvor meget pH-værdien er »faldet«.
4dKH-vand og bromthymolblåt. Disse to ting bruges inde i dropcheckeren. Brug ikke andet vand end destilleret vand justeret til en KH på 4. Det kan laves derhjemme, men kræver ekstrem præcision. Det er langt nemmere at købe det færdigt.
Filterudløb.
»Lily Pipe« er den elegante løsning, mens spraybar er den knap så elegante variant. Begge er vigtige for at fordele filterets udløb jævnt i akvariet. Hvilken man vælger, er et æstetisk valg.
CO2-diffusor.
Diffusorer findes i mange former og størrelser. Deres funktion er at opløse gassen, så den optages i vandet. Det kan være en simpel og elegant keramisk skive placeret i akvariet, eller det kan være en ekstern enhed monteret i filterets udløbsslange. Eksterne enheder kaldes »Inline« i modsætning til »In-tank«-enheder. En inline-forstøver er generelt mere effektiv end en in-tank-enhed i større akvarier.
Hardscape.
Endnu en valgfri gruppe. Det er æstetisk, men det er værd at nævne, at ting som nyhøstet træ har en tendens til at flyde og vil afgive garvesyre til vandsøjlen i en periode, hvilket giver misfarvning.
Buede pincetter.
Valgfrit udstyr, som gør det nemmere at plante akvarieplanter i bundlaget, uden at de trækkes op igen, når hånden fjernes.
Gødning.
Selvom flydende mærkevaregødning er praktisk og populært, er det generelt overprisfastsat. De består alle, i større eller mindre grad, af følgende ingredienser: kaliumnitrat (KNO3), kaliumphosphat (KH2PO4), urinstof, ammoniumnitrat (HN4NO3), samt sporstoffer som jern, magnesium, zink, mangan og kobber. Man kan spare penge ved simpelthen at købe disse ingredienser i bulk.
Belysning.
Dette er bevidst placeret nederst på listen, fordi de fleste problemer i plantede akvarier netop opstår, fordi folk sætter belysning øverst på deres liste og ignorerer betydningen af de øvrige punkter. De fleste føler et behov for at »opgradere« den belysning, de allerede har, eller som fulgte med akvariet ved købet. Det er som regel en stor fejl. Kraftig belysning hænger direkte sammen med opblomstring af alger, så jo mere lysintensitet, jo mere algevækst. Undgå kraftig belysning, og ignorer alle råd om at bruge en vilkårlig »WPG«-værdi, hvilket næsten garanterer problemer med planternes sundhed. LED-belysning er et populært alternativ til T5- og T8-lys, men det er dyrt og kraftigt. Vælger man LED, anbefales en dæmper til at styre og reducere intensiteten.
Når man har skaffet tingene på indkøbslisten, er vi klar til at gå i gang. Som med ethvert akvarium skal der lægges skumgummi/flamingo eller andet fleksibelt underlag mellem bundruden og monteringsfladen (medmindre det er et gammeldags trådstativ uden bundflade). Det giver bundglasset mulighed for at bøje og forme sig frit under vandets vægt, uden begrænsning. Får glasset ikke lov til at give efter, revner det, så snart akvariet fyldes.
Tilføjelse af bundlag og hardscape
Bundlaget kan nu tilføjes i den ønskede dybde. Der er ingen maksimal dybde, og minimumsdybden bestemmes af, hvor godt rødderne skal kunne holde fast. Hvor bundlaget er for tyndt, kan det derfor være svært at holde planter forankret. Hardscape kan nu placeres. Bruges nyt/tørt træ, kan det kræve en form for ballast for at holde det nede i flere uger, indtil det bliver vandmættet.
Plantning
Det er bedst at have så mange akvarieplanter som muligt fra start. De fleste af de mest eftertragtede plantearter er meget dyre, men man kan sagtens bruge billige, mindre attraktive planter i starten – og kassere dem senere. Hurtigtvoksende, billige akvarieplanter som fx Egeria, Water Sprite og Hygrophila kan bruges som »pladsholdere«, hvis budgettet er stramt. Grunden til dette er, at akvarieplanter udvikler et symbiotisk forhold til mikroorganismerne i bundlaget. Bundlaget er et område, der ofte overses, når det handler om filtrering, men det huser et stort antal arter, som bidrager til akvariets stabilitet og afgiftningen af vandet. Hurtigtvoksende planter udvikler rodnet, der gennemtrænger bundlaget. Ilt transporteres derefter ned fra bladene til rødderne, og gassen slipper ud i bundlaget. Denne ilt nærer de aerobe bakterier og hjælper med at forhindre iltmangel og den deraf følgende udvikling af anaerobe bakteriearter.
Gavnlige bakterier
Det er en god idé på dette tidspunkt at pode bundlaget og filtermediet med detritus fra et andet akvarium/filter. Det skyldes, at modne, plantede akvarier og filtre indeholder en stor bestand af de ønskede aerobe bakteriearter. Enhver lokal akvarieforretning eller medakvarist vil have masser af detritus og kan give det gratis. Der er ingen grund til at købe »special«-bakterier. Er der en skov, have eller stueplante i nærheden, kan man blot grave et par håndfulde jord op tæt på rødderne af den vilde plante, haveplanten eller stueplanten og blande den i akvariets bundlag og filtermedie. De samme bakteriearter fås dermed helt gratis.
Husk, at det ikke er nødvendigt at bruge bundlag til at fylde et dybt område helt op, hvis budgettet er stramt. Ting som skumblokke kan bruges til at fylde områder ud eller give en platform til montering af hardscape, som derefter dækkes med bundlag for at give illusionen af et dybt lag. En populær metode er at fylde nylonstrømper med kattegrus. »Benet« kan derefter formes efter behov og bruges som platform. Skråninger kan holdes på plads med simple stykker plastik, der fungerer som støttemure, så skråningen ikke med tiden flader ud på grund af tyngdekraft og vandstrøm.
Skal der plantes mange planter, så sørg for at have en sprayflaske med vand ved hånden. Sprøjt jævnligt planterne fugtige, ellers tørrer de ud og bliver beskadiget.
Generelt er det bedre at have en skråning i bundlaget, så det er højere bagerst end forrest. Skråninger kan også laves fra venstre mod højre. Det giver dybde til layoutet, da scapet visuelt vil »flade ud«, når man ser det under vand. Undgå for mange store og tykke hardscape-stykker, da de vil give scapet et tungt, rodet udtryk og desuden blokere gennemstrømningen/fordelingen. Den aktuelle trend er at bruge tyndere, mere levende rodtræ, som giver et mere dramatisk udtryk.
Høje, kraftige eller på anden vis hurtigtvoksende planter bør placeres i baggrunden. Langsommere voksende planter bør placeres i mellemgrunden, og mindre bundplanter bør placeres forrest (vær opmærksom på, at bundplanter ikke er nemme at vedligeholde, så CO2-tilførsel bliver nødvendig). For et bedre visuelt resultat kan det betale sig at tilføje nogle røde planter.
Mos, Anubias og bregner bør bindes eller limes til hardscape og bør IKKE stikkes ned i bundlaget, da de ellers vil rådne. Superlim af gel-typen kan bruges til mos, der naturligt hæfter sig til overflader, ligesom almindelig fiskesnøre. Store sten eller stykker træ ser altid mere interessante ud, når de er dækket af mos.
Tid til vand
Når hardscape er placeret og planterne sat, kan akvariet fyldes. En almindelig metode er at dække de plantede flader med masser af krøllet avispapir og placere en underkop på bundlaget. Avispapiret fungerer som en støddæmper mod vandets bevægelse hen over planterne, så de ikke rykkes løs. Fyld vand på via en slange ned i underkoppen, så bundlaget ikke forstyrres. Det hjælper også med at minimere uklarhed i vandet. Efter påfyldning fjernes avispapiret og underkoppen forsigtigt.
Det er bedst at lade lyset være slukket og give planterne lov til at falde til ro til den følgende dag. At blive oversvømmet er et traume for planterne. Det tager flere uger for dem at omstille sig fra at være landplanter (sådan som de er dyrket i planteskolen) til at være akvarieplanter. Alt for mange giver det nyplantede akvarium masser af lys med det samme. Planterne kan ikke bruge lyset ordentligt endnu og bliver skadet af det. For at kunne omstille sig skal planterne nu håndtere udfordringen med gasudveksling. De to vigtige gasser er CO2 og ilt. Mens lyset er slukket, går man videre til næste trin, som kræver lidt eksperimentering. Dette gøres bedst med lyset SLUKKET.
CO2-tilførsel
Hvis antagelse #2 holder, og der ikke er fisk i akvariet, kan man med lyset slukket – og forudsat at regulator-/nålventil-enheden er monteret på en fuld flaske, og alle slanger er tilsluttet diffusoren – åbne flaskeventilen ved at dreje den mod uret. Den 1. måler vil nu vise et højt tryk. Åbn derefter nålventilen, også mod uret, indtil der kommer en jævn strøm af bobler i bobletælleren. Den anden måler vil vise et langt lavere tryk, fx 1 Bar eller 2 Bar. Mål akvarievandets pH-værdi. Målet er generelt at have en boblefrekvens, der får pH-værdien til at falde med ca. 1 enhed inden for 1 time. Fortsæt med at måle pH-værdien jævnligt for at følge tendensen. Computerkyndige akvarister kan bruge MS Excel eller lignende til at plotte grafer, der viser udviklingen. På et tidspunkt, hvis tilførselsraten er stabil, vil pH-værdien bunde ud og ikke falde yderligere. Uanset hvor lang tid det tager at sænke pH-værdien med 1 enhed, så noter denne tid. Denne tid er, hvor lang tid i forvejen gassen skal tændes, FØR lyset tændes. Indstil timeren til solenoiden og timeren til lyset ud fra denne måling.
Antag for eksempel, at det ved den valgte boblefrekvens tager 1,5 time at sænke pH-værdien med 1 enhed. Antag desuden, at dit mål for tænding af lyset er kl. 8.00. I så fald bør timeren til gassolenoiden indstilles til at åbne kl. 6.30, og timeren til lyset bør indstilles til at tænde kl. 8.00. Ved kl. 8.00 bør dropcheckeren have en limegrøn farve.
Det er ikke nødvendigvis hele historien. Fortsæt med at overvåge pH-værdien. Det kan være, at tilførselsraten er for høj for dyrelivet. Falder pH-værdien betydeligt mere end måltallet på 1 enhed, kan det være nødvendigt at lukke lidt for nålventilen og justere timeren i forhold til den lavere tilførselsrate (dvs. tænde for gassen tidligere, så der er mere tid til at mætte vandet med gas). Dette er en iterativ proces, der kræver stor omhu, fordi CO2 er giftigt for dyrelivet, hvis det doseres i for høje mængder, og resulterer i sult hos planterne, hvis det doseres for lavt.
Måltallet på 1 pH-enheds fald er endnu en »tommelfingerregel«. Hvert akvarium er forskelligt, og det kan kræve et større eller mindre fald afhængigt af vandets alkalinitet. I stærkt alkalisk vand giver store mængder opløst CO2 kun små pH-fald på grund af de alkaliske buffere i vandet. I blødt vand giver selv små mængder opløst CO2 store pH-fald. I alkalisk vand kan man derfor risikere at overdosere CO2, hvis faldet er for stort, og i blødt vand er det let at underdosere, hvis pH-faldet ikke er stort nok.
Tænd ikke lyset, før de omtrentlige måltal er nået. Finjustering kan foretages, mens systemet kører, men når lyset er tændt, reagerer planten på både lys og CO2, hvilket kan forstyrre dens system. Når lyset er slukket, er planten i en slags standbytilstand og påvirkes ikke af ændringer i gassen.
Alle akvarier med CO2-tilførsel kræver store mængder næring. Mange hævder, at det ikke passer, fordi de ikke tilsætter gødning, og alligevel klarer deres planter sig fint. Forklaringen er, at deres vandforsyning i forvejen indeholder næringsstoffer, og/eller at de bruger et næringsberiget bundlag. Næring er behandlet i en separat guide.
Det er bedst, at der ikke tilsættes fisk, før der er gået 6-8 uger. Den første grund til denne ventetid er, at akvariets kemi endnu ikke er stabil på grund af den lave bakteriebestand, og der dannes giftige stoffer, som kan skade fiskenes sarte gæller. Det kan enten dræbe fisk med det samme eller skade dem, så deres tolerance over for ubalancer bliver markant lavere fremover, hvilket kan gøre, at de dør senere af tilsyneladende ukendte årsager. Tålmodighed er nøglen her.
High-tech-akvarier kræver langt mere rengøring og flere vandskift end akvarier uden berigelse. Planter producerer store mængder organisk affald, som olier, proteiner og kulhydrater, der siver ud fra bladene. Disse organiske affaldsstoffer forgifter vandet for både planter og fisk. Dårlige vandskiftrutiner vil som regel medføre en langsom forringelse af akvariets samlede sundhedstilstand, herunder en øget risiko for algeopblomstring.
I de første 6-8 uger anbefales det at foretage et vandskift på 50% (eller mere) 2X eller endda 3X om ugen. Derefter er et vandskift på 50% (eller mere) én gang om ugen tilstrækkeligt.
Er akvariet oplyst af flere sæt lys, anbefales det at holde 50% af lyset slukket i de første 6-8 uger. Derefter tændes 50% af lyset på det planlagte tidspunkt, og efter et par timer tændes resten af lyset.
Beskæring bør foretages jævnligt for at holde strømnings-/fordelingsveje fri og fremme en mere buskagtig vækst. Efterhånden som akvariet modnes, vil der være behov for kraftigere beskæring.
Hvis der er brugt billigere, uønskede akvarieplanter, kan de kasseres efter ca. 6-8 uger og udskiftes med mere attraktive planter. Når man optager planter eller renser bundlaget, bør det altid ske umiddelbart før et stort vandskift. Bundlaget er et depot for giftige kvælstofforbindelser, og forstyrret bundlag kan frigive disse stoffer til vandsøjlen, hvilket kan udløse algeopblomstring i dit plantede akvarium.
Del:
7 ting, du bør vide om drop checkere