Der findes mange forskellige typer akvarieplanter. Metoden til at plante dem i akvariet afhænger af plantens struktur. De tre hovedkategorier er:

1. Planter med rødder.

2. Epifytiske planter, som har få eller slet ingen rødder.

3. Flydeplanter.

1) Planter med rødder

Rodfæstede planter plantes typisk direkte i bundlaget. Hvis akvariet opsættes for første gang, eller hvis det bliver redesignet, er det bedst først at placere hardscapet (træ, sten m.m.) på de ønskede steder.
Hvis der er mange planter, eller hvis der går et stykke tid, før akvariet fyldes med vand, er det en god idé at have en sprayflaske med almindeligt vand ved hånden. Sprøjt af og til de planter, der er udsat for luft (uanset om de er plantet eller venter på at blive plantet), så de ikke tørrer ud. Det er også en god idé at sørge for, at bundlaget er fugtigt.
Planter dyrkes typisk i »stenuld«, som ligner brun eller beige bomuld. Dette materiale hjælper planten med at vokse over vandet i planteskolen, men det bliver en hindring for rodvæksten, hvis for meget af det bliver siddende. Fjern forsigtigt stenulden fra rødderne samt den plastikpotte eller beholder, planten stod i, og del planten op i flere enkelte planter. De fleste planter kan nemt deles i 4 til 8 (eller flere) enkeltplanter. På dette tidspunkt er størrelsen ikke vigtig. Hvis de passes godt, vil selv de mindste plantestiklinger vokse sig til store planter.
Det er vigtigt at dele planten op i flere enkeltplanter, fordi det giver mere plads omkring hver lille plante, så vandet kan strømme og bringe CO2, ilt og næringsstoffer tættere på hvert blad. Når planterne står tæt sammen, bliver stænglerne inde i bundtet udsultet for næring og, vigtigere endnu, udsultet for de to vigtigste ting: CO2 og ilt. Som tommelfingerregel bør der være mindst en centimeters afstand mellem de enkelte stængler, og når du ser på den lund, du netop har plantet, bør du let kunne tælle hver enkelt plante.
Rødderne på planterne bør klippes ned til en længde på omkring 1 til 2 centimeter. Eventuelle brune eller bløde rødder bør fjernes, da disse er døde eller døende. Sunde rødder er typisk hvide eller meget lyse i farven. Ligesom med stænglerne over bundlaget gælder det, at hvis der er for mange rødder for tæt på hinanden, lider de alle sammen under det.
Det er også en god idé at bruge en pincet til at sætte stænglerne i. Grib fat om roden eller kronen (der, hvor roden møder stænglen) med pincetten, før planten flere centimeter ned i bundlaget, slip grebet i pincetten, så spidserne kan bevæge sig væk fra planten, og træk forsigtigt pincetten ud. Hvis der er for meget vand (dvs. vandstanden er højere end bundlaget), gør det bundlaget og planten mere opdrivende, hvilket gør denne manøvre sværere.
Hvis der ikke er en pincet tilgængelig, kan du holde planten, så kronen ligger på spidsen af pegefingeren, mens stænglen holdes på plads med tommelfingeren, og derefter føre pegefingeren ned i bundlaget. Hold planten på plads med den frie hånd, mens plantefingrene trækkes ud af bundlaget.

2 ) Epifytiske planter
Epifytiske planter vokser i naturen typisk oven på en genstand som f.eks. sten, eller endda på andre planter. Typiske eksempler er Anubias, mos og bregner. Mens mos er uden rødder, Anubias og bregner har strukturer, der ligner rødder, . Disse rodlignende dele kaldes rhizomer, og deres funktion er at gribe fat i hårde overflader. Hvis rhizomet sættes ned i bundlaget, er der en langt større risiko for, at rhizomet rådner, og du kan miste planten. Det er derfor bedst, hvis disse planter fæstnes til en overflade over bundlaget.
Der er flere muligheder for at fæstne epifytter:

  • Almindelig synål-tråd eller fiskesnøre kan bruges til at binde rhizomet eller mosset fast til strukturen. Dette er en meget enkel metode. Vikl blot snoren rundt om rhizomet/roden/mos-strengen. Vikl ikke for stramt, da det vil sammensnøre rhizomet/roden/strengen, efterhånden som den vokser. Forskellige planter har forskellig evne til at hæfte sig fast til overfladen. Det kan tage flere uger eller måneder, før planten hæfter sig fast. Nogle mosser hæfter sig aldrig til overfladen, og det vil kræve løbende viklinger med tråd for at holde planten på plads. Bomuldstråd går til sidst i opløsning under vand. Nylon-fiskesnøre rådner naturligvis ikke. Uanset hvilken snor du vælger, kan den se uskøn ud i en periode, mens planten vokser, men til sidst bør snoren blive dækket af ny vækst.
  • Rhizomet, roden eller mosset kan limes fast til strukturen med superlim. Dette produkt sælges under mange forskellige navne, f.eks. Crazy Glue. Det aktive stof er »cyanoacrylat«. Så enhver lim med dette stof kan betragtes som superlim.
Superlim er legendarisk for styrken af dets bindinger, den nemme brug og den hurtige hærdetid. Det er netop denne hurtige hærdetid, der gør den velegnet til at binde planten til strukturen, i modsætning til andre typer lim, som kan kræve 15 minutter eller mere. Superlim hærder på få sekunder, og det er lige meget, om overfladen er fugtig. Den er også ugiftig for fisk i vandet, da den straks krøller sig sammen til en kugle og hærder til en uopløselig klump. Ulempen ved denne metode er, at det er meget nemt at lime sine fingre sammen eller at lime stykker planterester fast til fingerspidserne. Kemikaliet »acetone« kan fjerne superlim. Acetone er hovedbestanddelen i flere mærker af neglelakfjerner. Påført på en vatpind og derefter på det limede område vil det hurtigt løsne limen. Når limen hærder under vand, bliver den mælkehvid. Igen vil dette område dog blive dækket, efterhånden som planten vokser. Limen kan skade planten en smule dér, hvor den er i kontakt med rhizomet. Igen skal der kun bruges meget små mængder for at fæstne planten til overfladen.
  • Et hårnet viklet rundt om strukturen kan bruges til at holde sammen på en mos-masse eller Riccia. Sørg for, at nettets masker ikke er for store, så plantestykkerne ikke slipper ud, og sørg for, at nettet ikke er viklet for stramt om stenen eller træet.
  • Det bør også bemærkes, at næsten enhver plante, rodfæstet eller epifytisk, kan fæstnes til en struktur med en af ovenstående metoder. Akvarieplanter optager næring gennem bladene, så så længe vandsøjlen tilføres næringsstoffer, gør det ikke noget, at planten ikke er rodfæstet. Overvej, at planter som Rotala eller andre småbladede planter kan tage sig fantastisk ud fæstnet til træ, så de fremstår som bladene og grenene på et stort træ.

3) Flydeplanter

Flydeplanter er nyttige til at blokere for overdreven lys, så det ikke når hele vejen ned i akvariet. Dette kan hjælpe med at reducere forekomsten af algeopblomstringer. Det er især nyttigt, når akvariet lige er sat op, hvor for kraftig belysning står bag en stor del af plantesundhedsproblemerne. De kan tilsættes direkte, og der kræves ingen særlige forholdsregler ud over at tjekke for beskadigede blade eller rødder. Kraftig strøm fra filteret vil få dem til at samle sig i den ene ende, så det kan blive nødvendigt at justere filterudløbet, hvis dette bliver et problem.




Plantesundhedsproblemer, når du tilføjer planter til akvariet

Mange akvarieentusiaster oplever problemer i dagene efter, de har plantet nye planter. De klager endda til leverandøren over, at de er blevet solgt defekte planter. Sandheden skal findes i alle planters grundlæggende fysiologi. Faktum er, at alle planter har brug for de to vigtigste ingredienser for at overleve – kuldioxid og ilt. Kommercielle akvarieplanter dyrkes uden for vand i en planteskole. Mange antager, at hvis en plante er akvatisk, kan den straks sænkes ned i vand og begynde at vokse med det samme, men det er langt fra sandheden.

I naturen er det typisk sådan, at akvatiske planter lever to liv, og hver livsstil kræver sin egen type fysiologi. På sin vis kan det sammenlignes med en larve, der bliver til en sommerfugl. I tørtiden er vandstanden lav. Det meste af eller hele planten er udsat for luft, og planten lever meget ligesom en landplante. Sådan dyrkes de i planteskolen. De har stive stængler og tykke, sejtholdbare, vandtætte blade. De har adgang til atmosfærisk CO2, som findes i overflod på over 300ppm. I de naturlige levesteder begynder regnen at falde ved starten af regntiden, og vandstanden stiger gradvist, hvilket giver planten tid til at ændre sin fysiologi, så den er bedre tilpasset til et liv under vand. I vores tilfælde oversvømmer vi dog typisk akvariet med det samme, og det får ofte alle undtagen de mest hårdføre planter til at lide på grund af manglen på ilt og CO2. Gasser er mindre opløselige og spreder sig tusindvis af gange langsommere i vand end i luft. De sejtholdbare, vandtætte blade og den stive struktur, som tjente planten godt i tørtiden og i planteskolen, bliver nu en alvorlig ulempe. Odds er derfor imod planten. For at gøre ondt værre stresser akvarieentusiaster ofte planterne yderligere ved at placere dem under kraftig belysning, hvilket øger deres stofskifte og får dem til at bruge deres energireserver endnu hurtigere op.

Resultaterne spænder fra algeopblomstring til direkte smeltning/opløsning. Afhængigt af kombinationen af forhold kan dette ske over en periode på et par uger – eller på så kort tid som 24 timer i værste fald.

Når vi observerer den slags plantesundhedsproblemer, skal analysen af årsagen omfatte den stærke mulighed for, at der er dårlig gasudveksling, som forårsager enten iltmangel og/eller CO2-mangel.

Følgende symptomer indikerer alvorlige problemer med gasudvekslingen:

Smeltning, opløsning, gennemsigtige blade, bløde eller slaskede stængler eller blade.

Hvis dette sker kort tid efter, at planten er sat under vand, skal der handles øjeblikkeligt for at forhindre, at planten går helt tabt. Fjern planten fra bundlaget, og lad den flyde. Et nyttigt hjælpemiddel er et opdrætsnet/-fælde, som planten kan holdes i, så den ikke bliver suget ind i filterindtag, overløbskanter osv. Hvis det ikke er muligt at forhindre planten i at blive kastet rundt eller suget ind i filterindtaget, skal du fjerne planten og lade den flyde i en beholder, f.eks. en skål fyldt med vand (alt vand kan bruges: postevand, regnvand, akvarievand osv.).

Lad planten komme sig i et par dage eller uger, afhængigt af hvor alvorlig skaden er. Ved at lade planten flyde på denne måde kan den ånde, dvs. den får øjeblikkelig adgang til atmosfærisk ilt og CO2. Problemer med gasudveksling, især CO2-problemer, kan opstå af mange forskellige årsager:

1. Sørg for, at din drop checker er klar limegrøn, når lyset tænder.



2. Sørg for, at lysstyrken reduceres med 50%.

3. Reducer lysperioden til maksimalt 5-6 timer.

4. Sørg for, at gennemstrømningen ikke er forringet, at filterindtagene ikke er blokerede, og at der ikke er for meget filtermedie i filtrene. Følg om muligt 10X-reglen, hvor filterets gennemstrømning (omsætning) er cirka ti gange akvariets volumen.

5. Undersøg de anvendte fordelingsmetoder. Det er fuldt ud muligt at have kraftig gennemstrømning, men at den strøm bliver forstyrret af store genstande i akvariet eller af dårlig placering af filterudløbets dyse. Hvis filteret har justerbar gennemstrømning, skal du sørge for, at den er sat til maksimum. Hvis maksimumindstillingen forstyrrer fiskene, bør du undersøge måder at fordele strømmens energi jævnt over hele akvariet på. Hvis der bruges flere filtre og pumper, skal du sørge for, at alle pumper og filterudløb er parallelle og vender i samme retning. Undgå altid at placere filter- og pumpeudløb, så de vender mod hinanden.

6. Undersøg CO2-tilførselsmetoderne. Store akvarier (200L eller mere) klarer sig bedst med inline CO2-reaktorer. Hvis det er upraktisk at installere en inline-enhed, kan gassen føres fra enheden i akvariet hen lige under filterindtaget, så filteret opsluger gasboblerne. Dette kan give rap-lyde eller lidt støj. Eksperimenter med injektionsraten for at løse dette.

7. Beplantede akvarier kræver langt fra så meget filtermedie som akvarier med kun fisk. Det skyldes, at sunde planter optager ammoniak/ammonium direkte fra vandsøjlen. Filtermedie skaber modstand for pumpen og reducerer gennemstrømningen kraftigt. Keramiske glasmedier er blandt de værste syndere. Groft skum, alfagrog eller ethvert let, porøst medie er fint og vil forbedre gennemstrømningen til akvariet.

Følgende symptomer indikerer betydelige, men ikke umiddelbart livstruende problemer med gasudvekslingen:

Kraftigt bladtab, brune pletter, sorte pletter eller anden misfarvning, deformerede blade, gennemsigtige blade, trådalger eller andre trådformede alger, sort børstealge (BBA), forlængede stængler, dvs. ranglet vækst.

De samme trin (punkt 1-7) som nævnt ovenfor bør følges. Derudover kan det være, at en høj plantemasse i akvariet forårsager blokeret gennemstrømning. Udtynding og beskæring kan hjælpe med at afhjælpe dette problem.

BBA kan bekæmpes med flydende kulstof-produkter, der indeholder glutaraldehyd. Doser efter flaskens anvisninger, så længe der ikke er planter, som reagerer negativt på flydende kulstof. Planter som Riccia, Utricularia, levermosser og blærerod har lav tolerance, så overdosering bør undgås. Hold øje med faunaens adfærd og sundhed. Skader på BBA kan bekræftes ved, at den skifter farve til lyserød/lilla, hvorefter den kan fjernes. Bemærk dog, at BBA vil vende tilbage, hvis forholdene ikke er blevet forbedret. Flydende kulstof kan også bruges mod grønne trådalger, men her virker det ved at øge CO2-tilgængeligheden, så planterne bliver sundere.

Hvis CO2-tilførslen ikke kan øges yderligere på grund af fiskenes lave tolerance, kan flydende kulstof bruges dagligt som supplement. Det bør tilsættes lige før lyset tændes, da det nedbrydes over tid.

Mere fra bloggen

Hvis kl

IO diffuser

Dårlige bobler: derfor når tågen fra din CO2-diffuser ikke ud til planterne

Dårlige bobler betyder, at en CO2-diffuser slipper gas igennem, som den aldrig får brudt op: tykke, raslende bobler, der haster mod overfladen i stedet for en fin, hvid tåge, der driver ind mellem planterne. De sædvanlige årsager er et arbejdstryk...

Læs mereom Dårlige bobler: derfor når tågen fra din CO2-diffuser ikke ud til planterne

drop checker glass

CO2-tilførsel til akvarieplanter: hvad den gør, og hvordan du kommer i gang

CO2-tilførsel opløser kuldioxid i akvarievandet, så planterne kan fotosyntetisere i det tempo, deres lys og næringsstoffer allerede tillader. I et planteakvarium er kulstof oftest det, der løber tørt først, så en stabil forsyning giver hurtigere vækst, fyldigere blade og mindre plads til alger. Et anlæg, der virker, kræver en regulator, en diffuser og en måde at læse niveauet i vandet på.

Læs mereom CO2-tilførsel til akvarieplanter: hvad den gør, og hvordan du kommer i gang

How to Clean a Clogged CO2 Diffuser in a Planted Aquarium

Sådan rengør du en tilstoppet CO2-diffuser i et planteakvarium

En tilstoppet CO2-diffuser er en diffuser, hvis keramik er fyldt med kalk, alger og organisk hinde, så den pruster store bobler ud i stedet for en fin tåge. Du rengør den ved at lukke for CO2'en, tage diffuseren op, skrubbe...

Læs mereom Sådan rengør du en tilstoppet CO2-diffuser i et planteakvarium

 

Min ønskeseddel

Indlæser dine gemte varer

Du mister ikke din ønskeseddel!

Min ønskeseddel

Indlæser dine gemte varer

Du mister ikke din ønskeseddel!